-
1 milli-
præfiks (forstavelse, forled)1. milli-Milligram fökortas mg, milliliter ml och millimeter mm
Milligram forkortes mg, milliliter ml og millimeter mm
milliampere; millibar; milligram; milliliter; millimeter; millivolt
milliampere; millibar; milligram; milliliter; millimeter; millivolt
Det passer på millimeteren, eksakt
-
2 milli-
præfiks (forstavelse, forled)1. milli-Milligram fökortas mg, milliliter ml och millimeter mm
Milligram forkortes mg, milliliter ml og millimeter mmSammensatte udtryk:milliampere; millibar; milligram; milliliter; millimeter; millivolt
milliampere; millibar; milligram; milliliter; millimeter; millivoltSærlige udtryk:Det passer på millimeteren, eksakt -
3 vinna
uregelmæssigt verbum1. vinde, komme først/være bedstVem vinner i längdhopp?
Hvem vinder i længdespring?
2. vinde (gevinst), få fordel, opnå, tjene på nogetL. vinder altid en æske chokolade
Vad har Sverige vunnit på att gå med i EU?
Hvad har S. vundet ved at gå med i EU?
Den unge mannen har vunnit arvtantens bevågenhet!
Den unge mand har vundet arvetantens bevågenhed!
4. blive bedre, ændre sig på en fordelagtig mådeCharlotte verkar tråkig när man träffar henne, men hon vinner i längden
C. giver et kedeligt indtryk, når man møder hende, men hun vinder i længden, i det lange løb
-
4 vinna
uregelmæssigt verbum1. vinde, komme først/være bedstVem vinner i längdhopp?
Hvem vinder i længdespring?2. vinde (gevinst), få fordel, opnå, tjene på nogetL. vinder altid en æske chokoladeVad har Sverige vunnit på att gå med i EU?
Hvad har S. vundet ved at gå med i EU?Den unge mannen har vunnit arvtantens bevågenhet!
Den unge mand har vundet arvetantens bevågenhed!4. blive bedre, ændre sig på en fordelagtig mådeCharlotte verkar tråkig när man träffar henne, men hon vinner i längden
C. giver et kedeligt indtryk, når man møder hende, men hun vinder i længden, i det lange løbSærlige udtryk: -
5 vind
I substantiv1. vind, blæst2. loft3. vinde, drejelig anordning til at vikle fx snøre eller tovværk op omkring (maritim)frånlandsvind; sunnanvind; ökenvind
fralandsvind, søndenvind; ørkenvind
Få vind i sejlene, have medvind, have fremgang, lykkes
Fornemme hvad vej vinden blæser, før man selv tager stilling
Vende kappen efter vinden, tilpasse sig fordi man vil have fordele
På bedste beskub, uden styring (tilsyn)
Kör i vind (gör så)!
O.K., okej!
II adjektivDer blæser nye vinde, der lyder nye toner, der sker forandringer
1. vind, skæv -
6 vind
I substantiv1. vind, blæst2. vinde, drejelig anordning til at vikle fx snøre eller tovværk op omkring (maritim, marine m.m.)Sammensatte udtryk:frånlandsvind; sunnanvind; ökenvind
fralandsvind, søndenvind; ørkenvindSærlige udtryk:Få vind i sejlene, have medvind, have fremgang, lykkesFornemme hvad vej vinden blæser, før man selv tager stillingVende kappen efter vinden, tilpasse sig fordi man vil have fordelePå bedste beskub, uden styring (tilsyn)Kör i vind (gör så)!
O.K., okej!Der blæser nye vinde, der lyder nye toner, der sker forandringerII adjektiv1. vind, skævIII substantiv1. loftSammensatte udtryk:kyrkvind; scenvind; solvind
kikrekloft; sceneloft; solloft -
7 lager
I substantiv1. laurbær, laurbærtræ (botanik)Særlige udtryk:Høste (vinde) laurbær, få ros, vinde ære og berømmelseII substantiv1. lyst ølIII substantivFinns det flera skor i denna storleken på lagret?
Er der (har I) flere sko i denne størrelse på lageret (på lager)?2. lager, forrådHur är det med oljelagren? Stiger eller sjunker dom?
Hvordan er det med olielagrene? Vokser de eller bliver de mindre?3. lag, (tynd) masse4. del af maskine, leje (fx kugleleje)Sammensatte udtryk:glidlager; kullager; vevlager
glideleje; kugleleje; krumtaplejeSærlige udtryk:Folket, den store masse modsat eliten -
8 seger
substantiv1. sejr'En sådan seger till och jag är förlorad', utropade den grekiske kungen Pyrrhus
''Endnu en sådan sejr, og det vil være ude med mig', udråbte den græske kong P. (P. 318-272 f.Kr., konge af Epirus)Segrar vi minns!
Sejre vi husker!Sammensatte udtryk:bortaseger; hemmaseger; slutseger
udesejr; hjemmesejr; slutsejrSærlige udtryk: -
9 spela ut
verbum1. spille udVar de klokt att spela ut ruter ess?
Var det klogt at spille ruder es ud?2. udkonkurrere, vinde over4. spille nogen/nogle ud mod hinandenNöj dig inte med första bästa bank utan ta chansen spela ut bankerna mot varandra!
Tag ikke til takke med første bedste bank, men grib chancen og spil bankerne ud mod hinanden!Særlige udtryk: -
10 seger
substantiv1. sejrSegrar vi minns!
Sejre vi husker!
bortaseger; hemmaseger; slutseger
udesejr; hjemmesejr; slutsejr
-
11 vinda
I substantiv1. (garn)vinde, drejeligt stativ til at holde et bundt garn udspændt mens det vikles op til et nøgle (håndarbejde, tekstiler m.m.)skogsvinda; snårvinda; åkervinda
II verbumgærdesnerle; gærdesnerle; agersnerle
1. vinde, hejse, sno, dreje2. skeleL. har altid skelet
-
12 vinda
I substantiv1. (garn)vinde, drejeligt stativ til at holde et bundt garn udspændt mens det vikles op til et nøgle (håndarbejde, tekstiler m.m.)Sammensatte udtryk:skogsvinda; snårvinda; åkervinda
gærdesnerle; gærdesnerle; agersnerleII verbum1. vinde, hejse, sno, dreje2. skeleL. har altid skelet -
13 mark
substantiv1. mark, område, jordoverflade2. areal, grund som ejes af nogenVi har købt en grund ved Ø. og regner med at bygge et hus der
3. jeton, spillemærke (sport, spil og leg)barmark; kalmark; sankmark
frossen jord uden sne; raseret skovterræn; mose
Få fast mark under fötterna, vara på land igen; Känna sig trygg (säker)
Få fast grund under fødderne, være landet; Føle sig tryg (sikker)
Jævne med jorden, ødelægge noget fuldstændigt
-
14 mark
I substantiv1. mark, måleenhed i et ældre vægtsystem2. jeton, spillebrik, pengelignende spillemærke (bruges som indsats ved fx kort- og roulettespil)Jag kommer, jag ska bara växla in mina marker (jetonger)!
Jeg kommer, jeg skal bare ha' vekslet mine jetoner!II substantivVill tyskarna ha tillbaka D-marken?
Vil tyskerne ha' D-marken tilbage?III substantiv1. mark, område, jordoverflade2. areal, grund som ejes af nogenVi har købt en grund ved Ø. og regner med at bygge et hus der3. bruges i overført betydning (fx om større eller mindre indflydelse, især i udtryk for konflikt)Läraren insåg att hon var ute på minerad mark när hon ifrågasatte rektorns kompetens
Læreren forstod at hun bevægede sig i et mineret område, da hun satte spørgsmålstegn ved rektors kompetenceSammensatte udtryk:barmark; kalmark; sankmark
frossen jord uden sne; raseret skovterræn; moseSærlige udtryk:Falde til jorden, mislykkes i den grad med nogetFå fast mark under fötterna, vara på land igen; Känna sig trygg (säker)
Få fast grund under fødderne, være landet; Føle sig tryg (sikker)Jævne med jorden, ødelægge noget fuldstændigtKänna marken bränna under fötterna; Känna marken gunga under fötterna
Føle (mærke) at jorden brænder under sine fødder; Føle at situationen er uholdbar -
15 veva
I substantiv1. tidspunkt, lejlighed, omgangAlt dette skete samtidig, det hele skete ved samme lejlighedII verbum1. vinde, svinge, dreje (rundt), vridePojken sover oroligt. Han vevar med armarna och sparkar med fötterna
Drengen sover uroligt. Han svinger med armene og sparker med fødderneKøre (løbe, gøre noget) for fuldt drøn -
16 ge sig katten på
uregelmæssigt verbum1. have besluttet sig for noget/blive ved med at kæmpeVi har sat os for at vinde, det har vi lovet os selv
Jeg er bombesikker på at jeg så K. sammen med R.
-
17 golv
substantiv1. gulv2. laveste niveau, nederste grænse (jf. loft=øvre grænse!)Sætte en nedre grænse for lønniveauet (eng. to floor)
Den svenske krone faldt til under bundgrænsen (eng. to go through the floor)
brädgolv; ekgolv; tegelgolv
bræddegulv; egetræsgulv; klinkegulv
-
18 skam
substantiv1. skam, skamfuldhed, blufærdighed, skændsel, vanæreAnette har ingen skam i kroppen, hon gör precis som hon vill
A. har ikke skam i livet, hun gør lige hvad der passer hende
skamfläck; skamgrepp; skamvrå
skamplet; uhæderlig handlingsmåde; skammekrog
Ikke have skam i livet, ikke skamme sig selv om man burde gøre det
Stå med skammen, skamme sig
Det är inte fy skam: Det är inte fy skam att vinna 10 000 kr.
Det er godt: Man siger ikke nej tak til at vinde 10 000 kr.
Med skam at melde, når jeg selv skal sige det
-
19 sopa
I substantiv1. affald, skrald (mest i plur.)Förbränna soporna, hantera soporna, sortera soporna
Brænde affaldet, tage hånd om affaldet, sortere affaldet
2. idiot, nulhjerne, person der ikke er særlig god til noget som helst (hverdagssprog/slang)Gurli är en riktig sopa till bridge, jag vill inte spela med henne mer!
G. er en virkelig dårlig bridgespiller, jeg vil ikke spille med hende mere!
Den där sopan vill jag inte ha innanför dörrarna!
II verbumDen idiot vil jeg ikke ha' i mit hus, inden for dørene!
1. feje, gøre rentGamle J. fejer vores gård
Fjerne spindelvæv, feje det væk
Vill du sopa upp glasskärvorna!
Vær sød og fej glasskårene op!
Fuldstændigt udklasse nogen, vinde overlegent
Feje noget ind under gulvtæppet; Skjule noget
-
20 sopa banan
verbum1. udklasse, besejre, vinde overlegent over nogenVi sopade banan (golvet, mattan) med motståndaren
Jag sopade banan (golvet, mattan) med det bästa reportaget
См. также в других словарях:
Cumulus — Cumulusskyer kaldes også for klodeskyer. De er kuppelformede, flade i bunden, men med et mønster næsten som et blomkålshoved ovenover. Cumulusskyerne dannes i troposfæren, under 2400 meter. Normalt forekommer de i 500 6000 meter spredt over… … Danske encyklopædi
debit — DÉBIT1, debite, s.n. 1. Tutungerie. ♦ (înv.) Debit de băuturi spirtoase = cârciumă. 2. (înv.) Vânzare, desfacere continuă de mărfuri cu amănuntul. 3. Cantitatea de fluid sau de pulbere fină care trece, într o unitate de timp, printr o secţiune a… … Dicționar Român
cofă — CÓFĂ, cofe, s.f. Vas de formă (relativ) cilindrică, făcut din doage de brad, cu o toartă, în care se ţine la ţară apa de băut; doniţă; p. ext. conţinutul unui astfel de vas. ♢ expr. (fam.) A pune (sau a băga pe cineva) în cofă = a întrece pe… … Dicționar Român
vărsat — VĂRSÁT1 s.n. 1. Faptul de a (se) vărsa. 2. (med.; pop.) Variolă. ♢ Vărsat negru = formă gravă de variolă, în care pustulele de pe corp sunt foarte numeroase şi pline cu sânge, apărând ca nişte pete negre. Vărsat de vânt = varicelă (pop.) Vărsat… … Dicționar Român
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Liste falscher Freunde — Die Liste falscher Freunde listet eine Auswahl häufiger falscher Freunde (Übersetzungsfallen bzw. Verständnisprobleme) zwischen Deutsch und anderen Sprachen, dem in der Bundesrepublik Deutschland und in anderen Staaten gesprochenen Deutsch sowie… … Deutsch Wikipedia
Ra — Det gamle Egypten havde mange forskellige guder, og faraoerne blev anset som personificeringer af guder. Ra var solguden i Heliopolis samt øverste dommer. Andre guder, der søgte almindelig anerkendelse, forbandt deres navn med hans, for eksempel… … Danske encyklopædi
Ehre — 1. Allweg die Ehren unsere Sitten verkehren. – Eiselein, 134. Engl.: Honours change manners. (Bohn II.) Frz.: Honneurs changent moeurs. (Eiselein, 134.) Lat.: Honores mutant mores: Hurres murres. (Eiselein, 134.) 2. An Ehren ab, an Schanden auf,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Jean-Jacques Rousseau — (28. juni 1712 2. juli 1778), fransk filosof fra oplysningstiden. Han blev født i Geneve, Schweiz. Han flygtede tidligt hjemmefra og ernærede sig en tid som gravør, musiker og komponist. Hos madame de Warens fandt han for en tid et frirum, som… … Danske encyklopædi
Krieg — 1. Auf Krieg folgt Sieg. – Sprichwörtergarten, 367; Parömiakon, 2541. 2. Aus einem Kriege entsteht der andere. 3. Beim Kriege ist s zu Ende am besten. 4. Besser ein ehrlicher (fröhlicher) Krieg, als ein schlechter Friede. »Es soll kein Friede… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
